Smykkeværksted - for let øvede - weekend
Tilmeld
Skab dine egne unikke smykker
Dette kursus er for dig, der allerede har grundlæggende kendskab til smykkeværksted og gerne vil videreudvikle dine teknikker og udforske nye designs.
Du får helt frie hænder til at designe dine drømmesmykker. Med individuel vejledning bliver du guidet i, hvordan dine idéer kan føres ud i livet, og hvilke teknikker der passer bedst til dine projekter.
Der vil også blive gennemgået udvalgte teknikker, som kan bruges til inspiration og videreudvikling af dine egne smykker.
Materialer og udgifter
Der vil være et udvalg af sølv og ædelsten, som kan købes af underviseren. Har du særlige ønsker, er du velkommen til at kontakte underviseren på forhånd.
Fællesudgift: 275 kr., som afregnes med underviseren og dækker nødvendige hjælpematerialer. Materialeudgifter til smykkerne afhænger af dine projekter.
Bliv en del af et inspirerende fællesskab, hvor du kan udvikle dine kreative evner, dele idéer og få ny inspiration fra andre smykkeskabere.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 225119
- Første møde:
- 4.10.25 kl. 10:00
- Sidste møde:
- 5.10.25 kl. 10:00
- Mødegange:
- 2
- Lektioner:
- 14
Pris
- Almen
- DKK 900,00
- Pensionist
- DKK 855,00
- Efterlønsmodtager
- DKK 855,00
- Studerende
- DKK 855,00

Sara Højgaard Jørgensen
Sara har altid været meget kreativ, som 5 årig lærte hun at strikke og har strikket lige siden.
I 2009 begyndte hun arbejdet med smykker. I 2013 var hun på Engelsholm højskole, hvor hun gik på smykkelinien. Efter højskolen købte hun et brugt guldsmedeværksted, og siden har hun arbejdet videre og udvidet værkstedet med flere nye teknikker.
Hun har undervist på forskellige aftenskoler siden 2011. Udover at undervise er Sara også udøvende kunsthåndværker og hendes smykker findes på forskellige markeder og i butikker.
Privat bor hun på en gård, hvor guldsmedeværkstedet er i to af værelserne. På gården har de 13 mohairgeder som bliver brugt til at få lavet eget garn af. Mohairgarnet er naturligt hvidt, og det har givet Sara lysten til at farve garnet. Der er mange muligheder for at lave helt unikke udtryk i garnet. Derfor farver Sara også på andre garntyper.
www.shjsmykker.dk